Jeg sendte engang den rigtige prøve, men brugte det forkerte ord. Køberen troede, jeg mente strikvarer, ikke fleece. Jeg mistede en uge, og sæsonen ventede ikke.
De fleste europæere forstår "sweatshirt", men de almindelige ord varierer fra land til land. Britiske kunder siger ofte "jumper", Frankrig siger ofte "sweat" eller "sweat-shirt", Tyskland bruger "Pullover" og "Sweatshirt", Spanien siger "sudadera", Italien siger "felpa", Holland siger "trui", og Skandinavien siger ofte "sweater" eller "genser".“
Når jeg sælger til Europa, behandler jeg ikke navngivning som en lille detalje. Jeg behandler navngivning som en specifikation, ligesom GSM og svind. Hvis jeg bruger ordene rigtigt, får jeg hurtigere svar, færre returneringer og færre "det var ikke det, jeg mente"-e-mails, så lad mig gennemgå, hvordan jeg håndterer det.
Er en "jumper" det samme som en sweatshirt i Storbritannien?
Jeg læste engang ordet "jumper" i en forespørgsel i Storbritannien, og jeg antog, at det var en sweatshirt. Køberen ville have en strikmodel i stedet. Den fejl var billig engang, og den ville være dyr i store mængder.
I Storbritannien er "jumper" et bredt ord for en pullovertop, ofte strikvarer. "Sweatshirt" betyder normalt en atletisk top af bomuld eller fleece, og "hættetrøje" betyder en sweatshirt med hætte. Hvis du vil have en rund hals, kan du sige "sweatshirt med rund hals" for at undgå forvirring.
Hvad jeg hører i London og resten af England
Når jeg taler med købere i London, England, kan "jumper" henvise til mange varer. Nogle siger "sweater i London", men mange bruger stadig standardindstillingen "jumper". Jeg ser også søgeord som "hvad er en jumper i England" og "synonymer for jumper", fordi købere og kunder bliver ved med at tjekke betydningen. Jeg behandler det som et signal. Jeg bruger begge ord på produktsider, når jeg sælger i Storbritannien.
Jumper vs. pullover vs. sweatshirt, i almindeligt fabrikssprog
Jeg forklarer det til mit team sådan her: strik er strik, og fleece er fleece. Ordet "trøje" kan stå oven på begge dele. Ordet "pullover" kan også stå oven på begge dele, afhængigt af landet. Så jeg fremtvinger klarhed i produkttitlen og i teknologipakken.
| Ordet en køber bruger | Hvad de ofte betyder i Storbritannien | Hvad jeg skriver på en teknologipakke | Risiko hvis jeg gætter |
|---|---|---|---|
| Jumper | Ofte strikvarer, nogle gange enhver pullover | “"Strikbluse" eller "fleece sweatshirt"” | Forkert stoffamilie |
| Sweatshirt | Fleece- eller bomulds atletisk top | “"Sweatshirt med rund hals, børstet fleece"” | Lavere risiko |
| Hættetrøje | Sweatshirt med hætte | “"Hættetrøje / sweatshirt med hætte"” | Lav risiko |
| Cardigan | Åben frontstrik | “"Cardigan-trøje" (som mærker) | Forkert konstruktion |
Hvordan jeg bruger eksempler fra virkelige produkter til at holde meningen stabil
Når en køber siger "Peter Storm-trøje", holder jeg en pause. Den sætning peger normalt på udendørsstrik eller lag-på-lag-strik, ikke en kraftig børstet sweatshirt. Når en køber siger "Barbour-sweatshirt", tænker jeg på premium casual, kraftigere rib og bedre kanter. Når en køber siger "Hush-sweatshirt", tænker jeg på blødere fornemmelse og rene farver. Når en køber spørger efter "herresweatshirts i Storbritannien", forventer jeg standard fleece, nemme størrelser og mange "london england crew neck"-stilarter.
Jeg er også opmærksom på modedrevne forespørgsler som "off the shoulder baggy jumper", "one shoulder jumper" og "cross wrap jumper". Det er ikke klassiske sweatshirts, men køberen kan stadig bruge "jumper" som overordnet begreb. I disse tilfælde beder jeg om billeder, men jeg mærker stadig mine prøver tydeligt som sweatshirt med rund hals, hættetrøje eller strik.
Hvordan taler Frankrig og Tyskland om sweatshirts og rundhalsede trøjer?
Jeg har set franske købere blive hurtigt enige om prisen, og derefter sætte farten ned på navngivningen. De sætter ikke farten ned, fordi de er usikre på tøjet. De sætter farten ned, fordi et enkelt ord kan pege på tre forskellige produkter.
I Frankrig siger man ofte "sweat" eller "sweat-shirt", og en hættetrøje kan være "sweat à capuche". I Tyskland er "Pullover" et generelt ord for pullovere, og "Sweatshirt" er tydeligere for fleece-atletiktoppe. Hvis jeg skriver "sweatshirt med rund hals" og tilføjer det lokale ord, reducerer jeg fejl.
Franske udtryk for sweatshirt, der er vigtige i annoncer
For "sweatshirt french" ser jeg ofte "sweat-shirt" og også den korte form "sweat". Når jeg hører "sweatshirt france", antager jeg stadig ikke stilen. Jeg spørger, om det er en rund hals, en lynlås eller en hætte. For hættetrøjer hører jeg "hoodie" og "sweat à capuche". Nogle købere beskriver det også som en "træningsdragttop", når det matcher et sæt.
Tyske udtryk og hvorfor "pullover" kan være vildledende
For "sweatshirt tyskland" ser jeg "Pullover" og "Sweatshirt" brugt sammen. Jeg behandler "Pullover" som et bredt net. Jeg behandler "Sweatshirt" som den specifikke fisk. Hvis en køber kun skriver "Pullover", tilføjer jeg en linjevare, der siger "fleece sweatshirt" eller "strikpullover", og jeg vedhæfter stofbilleder. Det enkle trin sparer tid.
Hvorfor kaldes en sweatshirt en sweatshirt, og hvorfor spørger købere stadig?
Jeg får stadig spørgsmålet "hvorfor kaldes sweatshirts sweatshirts" og "hvorfor kaldes en sweatshirt en sweatshirt?" Jeg svarer på det på en simpel måde. Sweatshirten startede som en atletisk top beregnet til træning, og den tykke bomuld hjalp med at håndtere sved og kulde. Den historie er vigtig, fordi den forklarer, hvorfor mange mennesker forventer fleece eller loopback, ikke strik. Den forklarer også, hvorfor "tshirt sweater" forvirrer folk. En sweatshirt er ikke en T-shirt, selv når den er kortærmet.
| Stilbeskrivelse | Fransk formulering jeg ofte ser | tysk formulering jeg ofte ser | Hvad jeg skriver på etiketten |
|---|---|---|---|
| Sweatshirt med rund hals | Sweatshirt / sweatshirt | Sweatshirt | “"Sweatshirt med rund hals"” |
| Hættetrøje | Hættetrøje / sweatshirt | Hættetrøje | “"Hættetrøje (hættetrøje)"” |
| Hættetrøje med lynlås | Svedlynlås | Hættetrøje med lynlås / sweatjakke | “"Hættetrøje med lynlås"” |
| Kortærmet | Sweatshirt kort / kortærmet sweatshirt | Kurzarm… (mindre almindelig) | “"Kortærmet sweatshirt"” |
Farve og søgeadfærd, der ændrer ordene
Jeg forbinder også navngivning med farvesøgninger. Folk søger "sweatshirt salviegrøn", "sweatshirtgrå", "lilla sweatshirt" og "mørkebrun sweatshirt". Hvis jeg kun oversætter farven og ikke ordet beklædningsgenstand, mister jeg trafik, og jeg forvirrer køberen. Så jeg parrer farven med det lokale udtryk i tags, og jeg beholder "Sweatshirt" i hovedtitlen, når jeg sælger i EU.
Jeg ser også stavefejl. Nogle købere skriver "swaeter" eller "seeater", og nogle skriver endda "crew nexks". Jeg griner ikke. Jeg kopierer disse stavefejl ind i backend-søgeord, fordi de stadig bringer ordrer.
Hvordan bruger jeg ord som "sudadera", "felpa" og "trui" til at sælge bedre i hele Europa?
Jeg plejede at tro, at engelske produktnavne var nok. Så så jeg det samme produkt klare sig meget forskelligt i Spanien og Italien. Stoffet ændrede sig ikke. Ordene ændrede sig.
I Spanien er en sweatshirt "sudadera", og "sudaderas på engelsk" er stadig et almindeligt spørgsmål for grænseoverskridende sælgere. I Italien dækker "felpa" over sweatshirts og hættetrøjer. I Holland er "trui" almindeligt for pullovere, og "sweatshirt" forstås også. Hvis jeg lokaliserer titler og tags, får jeg tydeligere forespørgsler og bedre konvertering.
Spanien: Sudadera, og hvordan jeg forhindrer problemet med "forkert sæt"
Spanske købere sælger ofte sæt, så jeg ser både "shorts og sweatshirt"-pakker og "sweatshirt og t-shirt"-pakker. Når jeg ser det, skriver jeg sættets navn tydeligt, og jeg viser stregtegninger. Hvis varen er en hybrid af "shirt sweatshirt", undgår jeg den sætning, fordi det lyder som to produkter på én gang. Jeg skriver i stedet selve opbygningen, f.eks. "fransk frottétop, ribkant, afslappet pasform". Hvis en køber spørger "sudaderas på engelsk", svarer jeg "sweatshirts", og så bekræfter jeg stilen, fordi "sudadera con capucha" er en hættetrøje.
Italien: Felpa, og hvorfor materiel snak er en genvej
Italienske købere lægger ofte vægt på, at det føles hurtigt at have det i hånden. Ordet "felpa" kan betyde både sweatshirt og fleece. Derfor tilføjer jeg altid tekstilsprog i den første besked. Jeg siger børstet inderside eller loopback, og jeg tilføjer GSM. Det gør "felpa" konkret.
For "dutch sweatshirt" ser jeg "trui" brugt meget, og "trui" kan relateres til sweater eller jumper på engelsk. I Norge er "genser" almindeligt. I Sverige bruges "tröja". I Danmark er "sweater" almindeligt. Jeg holder stadig "sweatshirt" synligt, fordi mange nordiske mærker markedsfører sig på engelsk.
| Marked | Lokale ordkøbere bruger | Hvad jeg har angivet i produkttitlen | Hvad jeg har sat i tags |
|---|---|---|---|
| Spanien | Sudadera | “"Sweatshirt / Sweatshirt"” | sudadera, sudaderas på engelsk |
| Italien | Felpa | “"Felpa / Sweatshirt"” | Felpa med cappuccino, Felpa |
| Holland | Trui | “"Sweatshirt (Trui)"” | trui, hollandsk sweatshirt |
| Skandinavien | Genser / trøje / sweater | “"Sweatshirt" + lokalt ord | eu sweater, genser, trøje |
Grafik og brugerdefineret navngivning, der skaber ekstra forvirring
Brugerdefinerede tryk tilføjer et ekstra navngivningslag. En køber kan bede om "sweatshirts med efternavn" eller en "sweatshirt med navne til mor". En anden køber kan bede om "hættetrøje med gammel engelsk skrifttype". Nogle købere ønsker trendy grafik som "sommerfugletrøje" eller "patchworktrøje". Nogle ønsker nostalgiske looks som "iou sweatshirts fra 90'erne". Jeg behandler disse som dekorationsønsker, ikke beklædningsønsker. Jeg adskiller dem i tilbuddet. Jeg angiver basisbeklædningsgenstanden som sweatshirt med rund hals eller hættetrøje, og derefter angiver jeg trykmetode og placering.
Søgeord inden for damemode, der stadig kræver et korrekt basisord
Kvinders stilarter bruger mere blandet sprog. Jeg ser "dames firkantet jumper", "dames frynset jumper", "dames fåretrøje" og "dames mønstret jumper". Jeg ser også mærkelige sætninger som "læbetrøje" og "kjoletrøje". Jeg bekæmper ikke nøgleordene. Jeg forankrer bare basen. Jeg definerer, om det er strikket, fleece eller vævet. Så definerer jeg silhuetten. Det er sådan, jeg stopper returneringer, når en køber troede, at "jumper" betød fleece, men kunden forventede strik.
Konklusion
Når jeg matcher lokale ord med det rigtige stof og den rigtige silhuet, bliver Europa enklere. Jeg sælger hurtigere, jeg prøver færre gange, og jeg beskytter sæsonen.
Hvorfor jeg skriver dette
Jeg er Lancy Chia fra Truekung i Kina. Jeg driver en fabrik med over 200 ansatte, og jeg fokuserer udelukkende på B2B engroshandel. Jeg producerer dametøj, sweatshirts, hættetrøjer, jakker, nederdele, kjoler, jeans, T-shirts, sportstøj, tasker og meget mere, og jeg understøtter OEM/ODM.
Hvis du ønsker EU-klar mærkning, tydelig navngivning og stabil kvalitetskontrol, kan du kontakte mig på [email protected], og du kan se mit arbejde på https://truekung.com.
